Neuston er en betegnelse for organismer som lever ved overfladen af vandarealer. Nogle dyr kan gå på vandet idet vandets overspænding holder dem oppe. De fleste har sikker set skøjteløbere “skøjte” rundt på vandoverfladen i vandhuller eller langsomt strømmende vandløb. Nogle planter som for eksempel andemad flyder også frit på vandoverflader.
Andre organismer lever lige under overfladen. Det kan være krebsdyr som dafnier og andre, polypdyr som hydraer og gopler og andre slags dyr, men også for eksempel alger og forskellige slags encellede organismer.
Overskriften på denne artikel er symbolsk og skal ikke opfattes helt bogstaveligt, idet også fisk i visse tilfælde kan regnes med til neuston.
Ordet neuston kommer af det græske ord neustos som betyder svømmende eller flydende.
Herunder kommer beskrivelser af forskellige fascinerende neuston.
Andemad
Andemad er blomsterplanter i arumfamilien. Ordet bruges om flere planteslægter med meget små planter som flyder frit på vandoverfladen, De har enkønnede blomster uden blosterblade, men formerer sig hovedsageligt vegetativt og kan dække hele vandoverfladen i små søer og vandhuller. “Bladet”, som de flyder på, er i virkeligheden en omdannet stængel, som kaldes en løvplade.
I Danmark har der indtil for nylig været fire arter af andemad, men siden 2013 er er indvandret tre nye arter, så der nu er syv i alt.
Andemadsbregne
Andemadsbregner (latinsk navn: Azolla) er en slægt af små bregner som lever i vand ligesom andemad. Der findes seks nulevende arter som især er udbredte i subtropiske og tropiske områder. De er specielle ved, at de lever i symbiose med blågrønalgen Anabaena azollae, som kan optage kvælstof direkte fra luften, og bruge det som gødning. Nogle steder i Asien udnytter man dette ved at dyrke andemadsbregner på rismarker for at tilføje kvælstof til marken. Det kan give op til 50 kg kvælstof per hektar.
Andemadsbregner vokser meget hurtigt. De kan fordoble deres biomasse på kun 2 dage og fuldstændig dække søer og vandhuller på få måneder.
Arten Azolla filiculoides stammer fra Amerika, men er nu også udbredt i Europa, Afrika og Asien. Mange steder, inklusive i Danmark, regnes den for en invasiv art. Bregnen tåler ikke kulde og dør om vinteren i tempererede områder, men overlever ved hjælp af neddykkede knopper.
Azolla-hændelsen
Azolla-hændelsen er en begivenhed som antages være sket i eocæn-tiden for ca. 49 millioner år siden. Hypotesen er et andemadsbregner voksede i så stort et antal i Det Artiske Ocean, at de døde bregner som sank ned på havbunden og blev aflejret i sedimentet over 800.000 år fjernede så meget kuldioxid fra atmosfæren, at klimaet gik fra at være varmt til starten på den nuværende istidsperiode med is ved jordens polarområder.
Havtæger
Havtæger (latinsk navn: Halobates ssp.) er små insekter i skøjteløberfamilien. Modsat andre skøjteløbere som findes ved ferskvand, er der 5 kendte arter havtæger der — som de eneste insekter — lever på det åbne hav i tropiske og subtropiske områder.
De har 5-6 mm lang og 3 mm bred krop uden vinger. De har lange antenner, korte forben som bruges til at fange bytte, lange mellemben som bruges til at skøjte med og lidt kortere bagben som de styrer med.
Portugisisk orlogsmand
Den portugisiske orlogsmand (latinsk navn: Physalia physalis) er en gople som hører til de mere ubehagelige neuston man kan møde i havet. Den lever i tropiske og subtropiske have og kommer så langt nordpå som til Middelhavet og Sydengland.
Det er ikke et enkelt dyr, men en koloni af polypdyr som lever sammen og er afhængige af hinanden. Den flyder på vandet med en luftfyldt blære på overfladen, hvorfra der hænger specialisered enkeltindiver som sørger for formering og fødeoptagelse. Den har desuden op til 10 m lange brændetråde med nældeceller. Disse kan lamme fisk og andre byttedyr, og der er meget smertefulde for mennesker at komme i berøring med. Den er et stigende problem ved mange badestrande ved De Kanariske Øer og Middelhavet.
Den blå drage
Den blå drage er et kaldenavn som bruges om flere forskellige blå havsnegle (Glaucus atlanticus, Glaucus marginatus, Pteraeolidia ianthina).
Arterne i slægten Glaucus flyder på havoverfladen med undersiden opad og bliver holdt oppe dels af vandets overfladespænding, og dels af en luftfyldt blære i deres mave. De spiser andre dyr i havoverfladen, herunder blæregopler som den portugiske orlogsmand og andre. Sneglene optager nældecellerne fra goplerne i deres egen krop til brug for forsvar mod andre rovdyr.
Blå drager flyder normalt rundt på det åbne hav, men skylles af og til på land hvor de kan være farlige at røre ved på grund af deres optagne nældeceller fra gopler.
Kilder
Lex.dk har kort artikel om neuston. Engelsk Wikipedia har en noget længere artikel som omtaler flere typer neuston og har mange kildehenvisninger som man kan læse videre i.
- neuston på Lex.dk
- Neuston på engelsk Wikipedia
- andemad på Lex.dk
- andemadsbregne på Lex.dk
- Azolla på engelsk Wikipedia
- Azolla filiculoides på engelsk Wikipedia
- Azolla event på engelsk Wikipedia
- skøjteløbere på Lex.dk
- Halobates på engelsk Wikipedia
- portugisisk orlogsmand på Lex.dk
- Glaucus atlanticus på engelsk Wikipedia
- Glaucus marginatus på engelsk Wikipedia
Skriv et svar